Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
| ForsideHestDækkenerAB Økonomi dækkenserie |
| Har du brug for et billigt dækken? |
Dækkener kan hurtigt blive en stor udgift – især hvis du ønsker et dækken fra et bestemt mærke eller med særlige funktioner. Derfor har vi hos AB Rideudstyr samlet vores mest prisvenlige dækkener i AB Økonomi serien.
Når du vælger et dækken fra AB Økonomi serien, får du et billigt hestedækken, der opfylder din hests basale behov – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Dækkenerne er fremstillet med en 420 denier uden ripstop yderside og er samtidig lette, hvilket gør dem til et rigtig godt hverdagsdækken til prisen.
AB Økonomi dækkenerne fås som regndækken, overgangsdækken og vinterdækken i flere størrelser, så du nemt kan finde det rette dækken til din hest. Serien er udviklet til udendørs hverdagsbrug, og alle dækkener er både vandtætte og åndbare, så din hest får en komfortabel oplevelse – til en overkommelig pris.
AB Økonomi regndækken er et billigt og funktionelt regndækken uden fyld. Det er et tyndt dækken, som er vandtæt og derfor ideelt til brug på folden i regnvejr. Regndækkenet er fremstillet i polyester, som beskytter mod både vind og vejr.
Et regndækken giver kun minimal varme, men holder effektivt hesten tør og kan derfor bruges året rundt. Temperaturen kan nemt justeres ved at kombinere regndækkenet med en underdyne i koldere perioder, mens det om sommeren ofte er tilstrækkeligt at bruge regndækkenet alene.
Et vinterdækken er velegnet til de kolde vintermåneder, hvor hesten har brug for ekstra varme på folden. AB Økonomi vinterdækkenet er et billigt vinterdækken, der holder hesten varm og komfortabel i vinterperioden.
Vinterdækkenerne er både vand- og vindtætte og indeholder 300 gram polyesterfyld, som giver god isolering mod kulden. På trods af den høje varme er dækkenet stadig åndbart, så hesten undgår at blive fugtig.
Overgangsdækkener bruges, som navnet antyder, i overgangsperioder mellem årstiderne – for eksempel mellem efterår og vinter eller mellem vinter og forår.
AB Økonomi overgangsdækkenet er et billigt overgangsdækken med 150 gram polyesterfyld, hvilket giver moderat varme. Det er derfor ideelt til kølige dage, hvor et vinterdækken er for varmt, men et regndækken ikke er tilstrækkeligt. Dækkenet er både vandtæt og åndbart og kan bruges i mange forskellige vejrforhold.
Når du skal vælge det rette dækken, er det vigtigt ikke kun at fokusere på prisen. Du bør også tage højde for din hests individuelle behov og praktiske forhold som størrelse, pels og klipning.
En klippet hest har ofte brug for et varmere dækken, mens en uklippet hest måske blot har behov for at blive holdt tør. Med AB Økonomi serien kan du finde et billigt hestedækken i flere varianter og størrelser, så du altid kan vælge det dækken, der passer bedst til din hest.